Hjemme igen!
Senpai Jesper og Louise hjemme igen efter sommer i Japan

 

Senpai Jesper og Louise er hjemme igen efter henholdsvis 4 og 9 uger i Japan.

Louise fortæller at hun synes hun havde lært en masse af at leve med karate i 9 uger. Hun synes det var overvældende at deltage i en så stor international turnering, men at hun selv synes hun klarede det godt. hun tilføjer også at det at det var fullkontact med lårspark var noget af en udfordring da hun ikke er vant til lårspark.

Selv om hun har haft kontakt med Japaner før, var hun lidt overrasket over så åbne og venlige de var. De var meget hjælpsomme og hun har fået adskillige venner i Japan, som hun udover at dele træningen med også var i Disneyland og på shopping sammen med.

Louise deltog også i Taikotromme undervisning og hun endte med at spille Taikotromme til en ceremoni ved det lokale tempel.
Også caligrafi nåede hun at prøve, her var underviseren en 92 årige gammel dame, så Louise synes meget godt om selvom hun ikke forstod hvad hun sagde.

Opholdet sluttede med en japansk sommerlejr og en uge med sightseeing.
Sommerlejren var ikke specielt hård, men alligevel lærerig.
Louise fortalte da hun kom hjem, med et smil på læben, at den sidste uges sightseeing havde været lidt hård, fordi hun var blevet ramt af lidt for mange lårspark på sommerlejren, så de lange vandreture havde taget noget på hende.

Jesper fortalte at dette har været hans første japanske sommerlejr, som har givet en indsigt i japanernes måde at gøre tingene på.
En meget speciel oplevelse at være med til sortbælte aftenen på lejren, hvor vi sad på gulvet og snakkede karate, meget på japanske, mens vi spiste masse forskellige "mærkelige" japanske specialiteter og fik en enkelt øl.
Japanernes anderledes måde at gøre tingene på har givet nogle nye ide til vores egen træning, som han glæder sig til at bruge.

Den sidste uges sightseeing bestod først og fremmest af et besøg i Kamakura, en tempel by lidt syd for Tokyo, og en vandretur på Mitakesan, et bjerg lidt vest for Tokyo.
Templerne, naturen og havet var flot rundt om Kamakura.
På Mitakesan var det freden og den fantastiske natur der var højdepunkter.

Både Senpai Jesper og Louise er kommet godt igen, det næste mål er turnering i Belgien i november, denne sommers oplevelser har givet dem begge en masse inspiration og mod på at arbejde videre.

OSU!

 

Sommerlejr eleverne ved stranden

Her kæmper pigerne på den japanske sommerlejr, i baggrunden kæmper børn

  
Den flotte natur på Mitakesan og Louise foran den store Buddha i Kamakura

   

Tokyo by Night fra toppen af Sunshine City og Louise spiller Taiko i det lokale tempel.